Teknologisk Institut, kommunerne og Erhvervsrådene i Østjylland arrangerer i samarbejde en række branche-relaterede busture i foråret og efteråret 2009. Busturene er et forum, hvor virksomheder, videninstitutioner og andre relevante aktører kan skabe kontakter i en uformel og faglig stemning. De får inspiration og bliver opdateret på den nyeste viden indenfor de faglige områder. Den næste af disse busture gennemføres under temaet Skab vækst i fremstillingsindustrien.
 
Fremstillingsindustrien udgør en af Østjyllands styrkepositioner, og det er derfor naturligt at sætte fokus på dette område. Samtidig har globalisering og finanskrise øget fremstillingsvirksomhedernes behov for at tilegne sig ny viden og udvikle kernekompetencer inden for deres fagområder, for at skabe den nødvendige konkurrencekraft. Målet med busturen er at inspirere og skubbe til innovationen i forandringsparate virksomheder, for derved at øge konkurrenceevnen og styrke forretningsudviklingen i virksomhederne.
 
På innovationsbusturen besøges en række fremstillingsvirksomheder, som alle har igangsat projekter, der skal skabe vækst og samtidig styrke virksomhedernes konkurrenceevne. Besøgsvirksomhederne vil hver især præsentere deres bud på værdiskabende differentiering og nytænkning i fremstillingsindustrien. Der indgår også en række indslag fra eksterne foredragsholdere fra forskellige videninstitutioner.
Det fulde program og tilmeldingsoplysninger kan ses på
 
 
DATO
11. juni 2009, kl. 8.00-19.00
 
STED
Mødested: Arla Foods
Gjellerupvej 105 (parkeringspladsen)
8220 Brabrand
Returkørsel: Både før og efter middag til Arla Foods, Gjellerupvej 105
 
PRIS
Kr. 500 pr. deltager ekskl. middag
Kr. 650 pr. deltager inkl. middag
 
TILMELDING
Tlf: 7220 1455
E-mail: britt.alblas@teknologisk.dk
www.syddjurs.dk/Portaler/Erhverv
Udskriv denne side | Tilbage til foregående side | Til toppen af siden

Denne side er opdateret d. 27. maj 2009