Ny plan for infrastrukturen frem til 2020
Regeringens nye transportplan indeholder bl.a. en omlægning af bilbeskatningen, en hovedsatsning på banetrafikken samt etablering af en række puljer.
Under titlen Bæredygtig transport - bedre infrastruktur har regeringen nu lanceret sin investeringsplan for infrastrukturen frem til 2020. Som udgangspunkt er der afsat 150 mia. kr.:
-
Heraf går 60 mia. kr. til de to store projekter: Anlæg af en Metrocityring i København og en fast forbindelse over Femern Bælt.
-
Der iværksættes en Infrastrukturfond på 90 mia. kr. til finansiering af transportinfrastruktur over finansloven.
-
Ca. 30 mia. kr. går til projekter, der allerede er besluttet igangsat, bl.a. genopretning af banenettet og en række nye motorvejsstrækninger.
-
Ca. 60 mia. kr. går til nye projekter, herunder nyt signalsystem på banenettet (22-24 mia. kr.), anlæg af motorvej ved Silkeborg og en række puljer.
LÆS MERE PÅ WWW.SYDDJURS.DK

